Horsens' bedste specialøl – og en "hemmelig" kælder!
På Brætspilscaféen i Horsens finder du ikke blot en ølmenu, men en ægte skattekiste af specialøl fra nogle af de bedste bryggerier i Europa. Vi er stolte af at have byens største udvalg af specialøl – altid mellem 100-150 forskellige varianter, fra frugtige IPAs til komplekse fadlagerede stouts og alt derimellem. Vores passionerede og erfarne bartendere guider dig gerne gennem vores udvalg af moderne craftbeer og hjælper dig med at finde den perfekte øl til din smag. Alle vores øl kan naturligvis også købes to-go.
Men vidste du, at caféen gemmer på en "hemmelig" ølkælder? Under caféen finder du vores skattekammer, hvor eksklusive og sjældne øl venter på at blive opdaget. Lyder det spændende? Spørg personalet, hvis du vil høre mere – måske kan du endda få en rundvisning!