05. november 2026 - fra kl. 18.30 til 21:30
Quiz-aften
GEN-Z QUIZ – DE UNGE HAR OVERTAGET!
I november har caféens Young Guns fået lov til at overtage styringen af vores populære quizaftener, og måske bliver der vendt op og ned på det hele!
For hvad ved vi gamle hoveder egentlig om moderne ungdomskultur? 😅
Hvem er de største musikstjerner? Hvad betyder alle de mærkelige udtryk? Og kan man overhovedet følge med i, hvad der foregår på TikTok, hvis man er født før år 2000?
Det bliver en aften, hvor ungdommen får hjemmebanefordelen, og hvor vi andre nok må erkende, at verden har ændret sig en smule, siden vi selv var unge. 👴
Aftenens vært er caféens helt egen Cenia, som har fået frie hænder til at lege quizmaster! Hun er klar til at udfordre både unge og gamle i en quiz, hvor generationskløften måske bliver lidt tydeligere end normalt.
Men bare rolig! Du behøver hverken være 18 år, kende alle de nyeste trends eller have en TikTok-profil for at være med. Alle kan deltage, og det vigtigste er som altid at have en sjov aften.
SÅDAN FOREGÅR DET:
Vi spiller vores sædvanlige 3 runder med 15 spørgsmål i hver – altså 45 spørgsmål i alt.
I deltager på hold med 2–4 personer, og der er selvfølgelig gavekort til Brætspilscaféen på højkant til både første- og andenpladsen!
PRAKTISK INFO:
📍 Sted: Brætspilscaféen, Hestedamsgade 5, Horsens
⏰ Quizstart: Kl. 18.30
🎟️ Pris: 50 kr. pr. person
👥 Holdstørrelse: 2–4 personer
🏆 Præmier: Gavekort til de 3 skarpeste hold!
Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet, og tilmelding er bindende.
Så saml dit hold, og find ud af, om I stadig har fingeren på pulsen, eller om det måske er på tide at overlade verden til den næste generation. 😎
Vi glæder os til en aften med Cenia bag quizmikrofonen!
Book her