04. juni 2026 - fra kl. 18.30 til 21:30

Quiz-Aften

Den Store 6’er Quiz!
- Torsdag d. 4 juni - 18:30
 
Caféen fylder 6 år i juni, og vi har sørme også holdt quizzer i 6 år. Det betyder, at det begynder at blive lidt svært hele tiden at finde på nye emner… så denne gang har vi bare trukket et tal op af hatten og det blev selvfølgelig 6!
 
Som altid skal vi igennem 3 x 15 spørgsmål fordelt på tre kategorier, hvor der både bliver brug for paratviden, logik og lidt kreativ tænkning.
 
Hold består af 2–4 personer, og billetter købes samlet for hele holdet. Tilmelder man mere end 4 personer, deler vi jer op i flere hold.
 
Der er selvfølgelig præmier til de skarpeste hold – og uanset placering lover vi en hyggelig aften med quiz, grin og god stemning.
 
Kom gerne i god tid, hvis I vil nå at bestille mad inden quizzen starter.
Book her
bubble