20. oktober 2025 - kl. 18.00
Nørkle Café (Papirflet)
Nørkle Café – Mandag
På mandag får vi besøg af Stine, som er super skarp til papirflet og origami!
Hun finder inspiration (og materialer) i alt fra gamle atlaser og fuglebøger til Piet Heins gruk – og resultatet er de hyggeligste kreationer, der passer perfekt i et moderne hjem eller som pynt på juletræet.
Det er gratis at deltage, og Stine står klar med både materialer og kyndig vejledning.
Du er også meget velkommen til selv at medbringe en gammel bog, hvis du har nogle fede motiver, du gerne vil give nyt liv.
Som altid er du selvfølgelig også velkommen til at deltage med dine egne nørklerier – papirflet er bare én af mange hyggelige muligheder.
Kom og vær med – vi glæder os til en omgang nørklet aftenhygge!