16. maj 2025 - kl. 19.00

Bajere & Banko (GAMMA Edition)

Bajere & Banko – nu med Gamma Brewing Co.!
Fredag d. 16. maj kl. 19:00 fejrer vi den tidligere Store Bededag på den eneste rigtige måde: med banko, bajere og bundsolid hygge! Den gamle helligdag har skiftet navn hos os – for vi har døbt den "Store Bajere & Banko-dag", og det bliver en aften, du ikke vil gå glip af.

Til denne særlige udgave får vi fornemt besøg af Gamma Brewing Co., et af Danmarks mest roste og anerkendte mikrobryggerier. Gamma er kendt for deres moderne, humleeksplosive øl – særligt deres hazy IPA’er, frugtige pale ales og eksperimenterende specialbryg. De brygger i Herlev og har siden 2015 opbygget et ry som nogle af de mest innovative i den danske ølscene.

Denne aften har vi fået selveste Jakob Norup, Gamma’s medstifter og administrerende direktør, til at komme og dele ud af både øl og bankotal. Du får:

3 bankoplader (og mulighed for flere, hvis du jagter jackpot!)

3 friske fadøl fra Gamma – nøje udvalgt til lejligheden

Chancen for at vinde fede præmier, såsom specialøl og eksklusivt Gamma-merchandise

Det hele foregår i vores vanlige uformelle stil – med masser af grin, god stemning og kolde øl i glasset. Glæd dig til en aften, hvor vi siger farvel til hvederne og goddag til humlen! 

 

Book her
bubble