04. april 2025 - kl. 19.00

Bajere & Banko - Slowburn edition!

Bajere & Banko – Slowburn Tap Takeover

Fredag den 4. april kl. 19:00 inviterer vi til årets første Bajere & Banko, hvor vi får besøg af Slowburn Brewing Co-op til en vaskeægte Tap Takeover.

Horsens har sit gamle statsfængsel – og det samme har Albertslund! Slowburn Brewing Co-op holder til i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel og er et unikt, arbejderejet bryggeri, hvor kvalitet, konsistens og drikkeglæde er i fokus. De brygger alt fra klassiske pilsnere til eksperimenterende sours og kraftfulde IPA’er – altid med en kompromisløs tilgang til råvarer og bryggeproces.

Amalie fra Slowburn kommer på besøg og agere BANKOMESTER. Hun har pakket bilen med lækre øl, som vi sætter på hanerne, mens vi kombinerer banko og bajere i den bedste stemning.

Hvad får du for 250 kr.?

- Tre bankoplader.
- Tre spændende fadøl fra Slowburn
....og ikke mindst: En aften med topstemning!

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet og er bindende.

Vi ser frem til en aften fyldt med gode øl, spænding og masser af præmier som kun består af øl og eksklusivt merchandise! 

bubble